Er din ejendom sommerklar?

Henover vinteren får hus og have ofte lov til bare at stå. Når foråret sætter ind, begynder de fleste at pusle lidt i haven igen, og nu er det sommer. Snart er det tid til grillaftner med vennerne på terrassen. Ser din bolig sommerklar og præsentabel ud?

Ukrudt og en vild hæk

Du gider sikkert ikke høre på 20 forskellige der kommer med dumme kommentarer om, at du ikke har fået fjernet alle mælkebøtterne, eller at din plæne vist ikke har set en plæneklipper i flere uger. Men det kan være en udfordring at finde tid og overskud til alle de forskellige gøremål, og du vil egentlig også helst undgå at forstyrre den lille fuglefamilie, der har bosat sig i hækken.

Og når du så endelig får beskåret og klippet, nusset og luget, hvor dælen gør du så af den kæmpe bunke afklip? Du ville egentlig gerne kompostere det, men det fylder jo forfærdeligt. Invester i en kompostkværn – evt. brugt – og få grenene hakket til flis, det komposterer hurtigere og fylder langt mindre i kompostbunken.

Din plæne kunne du overveje at overlade til havens svar på Roomba – robotplæneklipperen. Sæt den til at køre i dagtimerne et par gange om ugen, og nyd synet af en dejlig, veltrimmet plæne hver dag.

Alger og flisepest

Mange har problemer med alger på terrassen, taget og i indkørslen. Det kan være svært at komme af med og den tid du bruger på at skure og skrubbe synes uproportionel stor sammenlignet med hvor kort tid det holder. Det kan ikke betale sig, tænker du, spild af tid.

Men hvad nu, hvis du kunne få en garanti for, at du ikke skal bekymre dig om flisepest og alger de næste 20 år? Det er fristende, er det ikke? Algekvit algebekæmpelse er professionel rens af fliser, tag, indkørsel og lignende – så skal du ikke selv løfte en finger.